terapi

Terapi er en investering i dig selv og din fremtid. Hvis du kan mærke, at du ønsker en forandring i dit liv, der er svær at skabe på egen hånd, er det en god ide at opsøge professionel hjælp.

Hvorfor terapi?

Terapi er en investering i dig selv og dit liv. Måske du lige nu er usikker på om dit problem er “stort nok” til at opsøge professionel hjælp. Det korte svar er “ja – dit problem er stort nok.” Så længe, der er noget i dit liv, der går dig på og skaber unødig frustration eller smerte, er det mere end grund nok til at gå i terapi. 

Terapi giver dig et fortroligt rum, hvor ingen følelser er forkerte og hvor du frit kan fortælle om det, du kæmper med, uden at være bange for at blive dømt eller såre dem du elsker. Det føles befriende for mange. 

Terapi bringer dig i bedre kontakt med dig selv og kan være en vej til større selvaccept og selvomsorg. Når du formår at rumme og acceptere dig selv som du er, bliver du også automatisk bedre til at rumme og acceptere andre mennesker. Du vil opleve at du tåler mere af andre, og at du bliver bedre til at adskille egne behov og følelser fra andre menneskers behov og følelser. Det gør det lettere at sætte sunde grænser og skabe og tilvælge sunde relationer. 

At opsøge terapi er ikke udtryk for svaghed. Tværtimod. Terapi er at tage ansvar for sig selv og sit liv og det kræver stort mod og styrke. 

terapi hos mig

Hos mig er der intet problem, der er for stort eller for småt. Du er velkommen i min klinik uanset om dine problemer er nytilkomne eller har fulgt dig igennem det meste af dit liv.

Som psykolog er jeg trænet i at lytte efter, hvad der står i vejen for at du kan skabe den nødvendige forandring i dit liv.  Jeg stiller skarpt på, hvad det primære problem er, hvad der vedligeholder dine vanskeligheder, og hvilke strategier, der passer bedst til dig og din personlighed.

Hos mig kan du få hjælp til:

  • At bryde usunde mønstre i dit liv
  • At få stærke følelser under kontrol
  • At komme i bedre kontakt med dig selv
  • At styrke dit selvværd
  • At få øje på alternative handlemuligheder i en fastlåst situation
  • At skabe tættere og mere autentiske relationer til andre

Jeg er efteruddannet i flere terapeutiske metoder, hvilket giver mig mulighed for at arbejde med flere lag af din problematik. Jeg arbejder særligt med udgangspunkt i Intensiv Psykodynamisk Korttidsterapi (ISTDP), Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) og Compassion Fokuseret terapi (CFT).

Når jeg tilrettelægger et forløb, tager jeg altid udgangspunkt i din specifikke problematik og unikke personlighed. Der er ikke to mennesker, der er ens, og derfor heller ikke to terapier, der er ens. Det er blandt andet noget af det, jeg finder berigende ved at lave terapi.

Opstart af et forløb

Når du kontakter mig via kontaktformularen, hører du fra mig indenfor 24 timer, og vi aftaler en tid til første samtale.

Første samtale varer altid 75 min. På den måde har vi god tid til at få en fælles forståelse af dit problem og de mål, du har for terapien. 

I første samtale vil jeg spørge ind til, hvordan du oplever dit problem, hvordan det viser sig i dit liv, og hvilke forandringer vi skal arbejde henimod. Du er ikke forpligtet til at opstarte et terapiforløb efter første samtale, men hvis du ønsker at fortsætte, lægger vi sammen en plan for forløbet.

Varigheden af et forløb er meget individuelt, og afhænger af den enkeltes problemstilling og mål for terapien. Jeg har klienter, der føler sig tilstrækkeligt hjulpet efter 5-6 samtaler, og klienter der går hos mig i halve til hele år.

Jeg anbefaler ugentlige sessioner, indtil du oplever betydelig bedring i din tilstand. Derefter tilpasser vi forløbet dine ønsker og behov.

Angst behandling



Læs mere

Angst behandling

Angst er en af de hyppigste årsager til, at folk opsøger psykolog. Angst er et medfødt alarmsystem, der har til funktion at sikre, at vi handler hurtigt og instinktivt, når vi er i fare. Hos nogen mennesker går alarmsystemet i gang, selvom der ikke er fare på færde, og det tager lang tid at slukke for alarmen igen. Det kan være meget generende og til tider ødelæggende for ens livskvalitet. Min opgave er at hjælpe dig med at forstå, hvad der udløser lige præcis dit specifikke alarmsystem. Du vil få psykologiske værktøjer til at slukke for alarmen igen og forebygge at den overhovedet går i gang. Hvis angsten bunder i smertefulde oplevelser i fortiden, kan det sommetider være nødvendigt at bearbejde gamle sår og traumer. Uanset er det vigtigt at du får taget hånd om angsten inden den spreder sig til for mange områder af dit liv.
Book en tid

Behandling af depression



Læs mere

behandling mod depression

Jeg laver altid en vurdering af sværhedsgraden af din depression i første samtale. Hvis du er meget tynget af dine depressive symptomer, vil vi i første omgang fokusere på at lette dine symptomer, så du kan opretholde en så normal hverdag som muligt. Det er også vigtigt at kigge på, hvad din depression er en reaktion på. De fleste depressioner er et symptom på noget, vi har lukket ned for indeni os selv. Min opgave er at hjælpe dig med at føle de følelser, som ikke er blevet følt, og på den måde skabe bevægelse i en ellers fastlåst depressiv tilstand. Hvis det tyder på, at din depression er overvejende biologisk og kemisk betinget, kan det være nødvendigt at du får medicinsk behandling. I så fald vil jeg henvise dig til din egen læge med anvisninger til videre forløb.
Læs mere om depression

Behandling af lavt selvværd

Behandling af lavt selvværd

Selvværd er oplevelsen af at have værdi. Det har at gøre med vores grundlæggende indstilling til os selv, og hvordan vi ser os selv i forhold til andre mennesker Hvis du har lavt selvværd, tænker du generelt urealistisk negativt om dig selv. Du føler dig usikker og mindreværdig, når du er i selskab med andre, og du nedprioriterer egne behov af frygt for at være til besvær. Konsekvenserne af et lavt selvværd er mange og gennemgribende og gør det svært at sætte sunde grænser, både over for dig selv og overfor andre. Selvom lavt selvværd bliver grundlagt i barndommen, er det ikke noget du er født med, og du kan lære at tillægge dig selv større værdi i voksenlivet. I terapien vil vi sammen afdække, hvilke livserfaringer, der har ført til, at du har udviklet dårligt selvværd, hvad der vedligeholder det i dag, og hvordan du kan styrke og forbedre dit selvværd på daglig basis.
Læs mere om lavt selvværd

Styrk dit selvværd, og slip af med din angst

Skriv dig op her, og få 5 steps til et styrket selvværd. De 5 steps modtager du over 5 dage som et minikursus.

Når du tilmelder dig, skriver du dig samtidig op til mit nyhedsbrev, som du til enhver tid kan afmelde dig igen.